TOLEDO – førstehjælp for ikke at drukne i seværdigheder

De fleste turister kommer til Toledo som en alternativ udflugt fra Madrid. Der findes adskillige guides som skilter med Toledo på en dag, de samme forlag er iøvigt ansvarlige for lær kinesisk på en uge... held og lykke!

Man kan ikke se Toledo på en dag; og paradoxet er at jo mere ihærdigt man prøver, des højere bliver sandsynligheden for at man går fuldkommen glip af den: man får bare benet smadret af at vædde op og ned ad de stiv-stejle gyder, og ens retina overmættes af kurvede linjer samt støvede murbrokker.

Så hvis man ikke har planer om at vende tilbage til det centrale Spanien ved andre lejligheder, anbefaler jeg mindst tre dage i Toledo. Hvis man dog kun har en enkel dag, så er det at min nærværende tekst måske vil hjælpe! Jeg henvender mig til alle der generelt godt lide kunst og historie, og prøver at give en rød tråd. For at finde rundt og identificere de omtalte steder forudsættes det at man anskaffer et kort og en basal guide over byen (eller udøver lidt mere google research på de nævnte steder og printer...). I en blog der hedder Toledo Olvidado er der fantastiske gamle fotos af alle de omtalte monumenter, jeg har linket her en del dertil via hypertekst.

Lad os starte med et afrundet og simplificieret kronologisk overblik over magthaverne. Husk at der under alle disse hærdømmer altid er en meget blandet befolkning.

- Romere: fra omkr. det andet århundrede før Kristi til omkr. det fjerde efter.
- Visigoternes Toledo Kongedømme (500-700)
- Arabere (700-1080)
- Kristen (gen)erobring af Toledo i 1080
- Hovedstaden flyttes til Madrid omkring år 1560

Der er romerske ruiner i byen, men de findes langt bedre andre steder i Spanien, så lad os glemme dem i første omgang.

Fra Visigoterne er noget af bymuren, men der er ikke bevaret en eneste bygning, selv om Toledo engang var deres stolte hovedstad. Til gengæld har vi flere hundrede løse udskårne stenblokke indmuret i senere bygninger. På grund af visigoternes historiske interesse for Toledo (og særstilling i spansk historisk bevidsthed!) samt pga deres sælsomme estetik synes jeg man skal unde sig at se mindst en af disse sten! Nedenunder giver jeg tip til hvor de bedste er henne.

Fra epoken af arabernes herredømme er der foruden store dele af bymuren naturlivis en mase ruiner og genbrugte dele af senere bygninger, men hele, intakte monumenter er der yderst få af; de vigigste er byporte, en lille moske og en lille fæstning langs floden. Det drejer sig om: Puerta de Alfonso VI (også kaldet Puerta de Bisagra antigua i nogle guides); Mezquita eller Ermita del Cristo de la Luz og Torreón del Baño de la Cava. Stort set al det andet man ser som har et ”arabisk smag” er altså af senere datering. Af disse tre monumenter er de første to et absolut must; det tredje kan man godt undlade i første omgang.

Toledo blev (gen)erobret af Castiliens konge Alfonso VI. i 1080. Bemærk det meget tidlige årstal i forhold til Sydspaniens (gen)erobring: Cordoba og Sevilla bliver taget i 1200 tallets første halvdel; og Granada først i 1492; vores by ligger altså for lang tid i overgangszonen mellem kristen og musklimsk interessesfære. Konsekvensen heraf er intens militær aktivitet men også en frugtbar gensidig kulturel påvirkning. Begge disse faktorer har efterladt spor der fornemmes i gadebilledet den dag i dag.

Alle de kirker i Toledo der stammer fra 1100 og 1200 tallet er udført af muslimske muremestre der arbejdede for kristne (eller jøder) i en stil der hedder mudejar, og bærer kraftig præg af traditionerne fra arabisk estetik: muresten som materiale, forskellige slags hesteskobuer på både porte og vinduer; indbyggede glaserede keramik elementer etc. Tårnet på Santo Tomé kirken er nok det mest ”klassiske” eksempel på mudejarstilen; og så har den en af de flotteste visigotiske stenblokke indbygget (ligger relativt højt, tag kiggert med hvis du vil se detaljerne; den vil iøvrigt komme til gode for samme formål i hele byen.) Indvendigt er denne kirke desværre fuldstændig ombygget i en vammel barok; det eneste grund til at gå ind er at se maleriet ”Begravelsen af Conde Orgaz” der er et af de ypperste mesterværker af El Greco.

Hvis man har lyst til at se mudejar interiør så anbefaler jeg kirken San Román, der bruges for tiden som visigotisk museum eller synagogen El Transito; og så er der kirken Santiago Arrabal, der både udvendigt og indvendigt byder på en stilren mudejar oplevelse. Endelig skal jeg nævne byporten Puerta del Sol der er det smukkeste eksempel på stilen indenfor militærarkitekturen. (nogle af monumenterne i denne afsnit er fra senere end 1200, da mudejarstilen bliver ved med at blive brugt)

Ved 13-1400 tallet kommer vi over i gotikken; de mest markante eksempler på denne stilart er katedralen og klostret San Juan de los Reyes. Min anbefaling er at man nøjes med at nyde katedralen udvedigt, gå hele vejen rundt om den for at beundre den fra alle sider og ser alle portene samt tårnet taet fra. Indvendigt er den er absoult ikke uinteressant, men når tiden er knap skal man prioritere, og i min mening er det en anden- eller tredjedags program hvis man skulle have flere dage... Vil man se gotisk interiør anbefaler jeg San Juan de los Reyes; det er meget mindre men yderst intenst.

I 1500 tallet påbegyndes en imperial megalomani, såsom byporten la puerta de Bisagra Nueva rejst af Karl V. der styrede det halve verden fra byen, og det skulle altså de besøgende straks fornemme… Der er ogsaa en smuk og saerpraeget renaissancestil i Toledo fra begyndelsen af dette aarundrede, men lad os lade det ligge for nu.

Hovedstaden flyttes til Madrid omkring år 1560, der følger lige herefter en seriøs omformning af mange bygninger og gader. Hvis man vil fornemme noget af den originale gadeplan anbefaler jeg DETTE kvarter.

For at sammenfatte min anbefaling af et muligt overordnet program på en dag: gå en løs runde der nogenlunde svarer til: Puerta de Alfonso VI (byport) – Santiago Arrabal (kirke) – Puerta del Sol (byport; gå ikke videre lige ud men op af en trappe til hoejre og ind ad den uanseelige port der hedder Valmardon) – Mezquita Cristo de la luz (moske/kapel) – Katedralen (gaa hele vejen rundt om!) – Santo Tomé (kirke) – Synagoga del Tránsito (synagoge) – San Juan de los Reyes (kloster/kirke) – og saa evt slut af med at gaa ned til Tajo floden ved San Martin broen.

Lad være med at gå ind random nogen steder, for cremen af de invendige rum er disse fem:
1. Iglesia de San Roman (mudejar med romanske kalkmalerier + visigotisk museum)
2. Synagoga del Transito (mudejar + sefardí museet)
3. Monasterio San Juan de los Reyes (gotik)
4. Synagoga Santa Maria la Blanca
5. Mezquita Cristo de la luz (en mini version af den store moske i Cordoba; den har 9 smaa kupler der er alle forskellige set nedefra)
Jeg forslaar at man går ind i enten 1 eller 2 som eksempel på mudejar og så i 3 som eksempel på gotik. Hvis man kan overkomme mere så inkluderer man også 4 eller 5 indvendigt; 5 er ret lille.

Hvis man er til et mindre stramt program så anbefaler jeg at man koncentrerer om Puerta de Alfonso VI; Puerta del Sol; Mezquita del Cristo de la Luz og så katedralen hele vejen rundt; resten af tiden bare går på må og få; velvidende om at man umuligt kan se alt kan man lige så godt slappe fuldkommen af efter at have identificeret og beundret disse fire monumenter i bevidst sindstilstand.

Det vigtigste er altid at at nyde detaljerne; når man er traet skal man bare saette sig et sted man synes om og observere derfra stille og roligt.

Har man børn med er der et par tips at hente HER.

*****

billederne: internettet har masser af gode fotos af alle monumenterne; hvis man vil se nyere end dem på Toledo Olvidado skal man bare google videre. De fire billeder jeg her har valgt er slet ikke de mest karakteristiske, men det er netop for ikke at fermentere klichéen... de foerste to er fra katedralen, puerta de los leones, (flamsk gotik); og saa er der et vindue på Santiago Arrabal, (mudejarstil); og til sidst er der et tilbageblik fra på vej ned til Tajo floden, i forgrunden noget af bymuren med en Agave blomst, i det fjerne San Juan de los Reyes, (spansk gotik).