søndag den 16. januar 2011

Romansk kirkeruin i Madrid - Retiro (1.)


Retiro-parken i Madrid, i sit fulde navn Jardines del buen Retiro, tæller utvivlsomt blandt cremen af Europas historiske parker. Grundlagt i det XVII århundrede, er der tale om kongens have der på et tidspunkt er brevet åbnet for det brede publikum; den er kæmpestor og yderst divers.

Et af mine ynglingshjørner i parken er det romanske kirkeruin hvor billederne fra dagens indlæg er taget. Det drejer sig om de eneste arkitektoniske rester af denne stilart i Madrid, og det er faktisk lidt snyd at de står her: Ruinen er nemlig brevet overført til hovedstaden i 1862 fra en landsby i regionen Ávila.
På sit oprindelige ståsted var kirken opført i det XI. årh. i rød sandsten; i skrivende stund er det kun porten og et stykke af muren med to vinduer der er bevarede, men selv disse få rester bærer soleklar præg af stilarten: Enkle, klare linjer med buen som grundelement, udført med militæragtigt robusthed, og diverse fantasivæsener på søjletoppene.

Der er en god grund til mangel på anstændige romanske bygninger både i Madrid (by & autonom region) samt i hele den del af Spanien der ligger til syd herfor. Toledo (og Madrid der dengang var en ubetydlig provinsby) blev erobret af de kristne tropper omkring år 1080, men for mere end hundrede år til var det hovedsageligt muslimske murere og byggemestre der stod for at rejse kirker i omegnen. De arbejdede med muresten som materiale i det såkaldte mudejarstil, med kraftig rod i deres egen muslimske formverden. Da “nordens vinde” for alvor tog over i at angive tonen for byggeestetikken heromkring, har Europa skiftet til gotik. Som konsekvens skal man i dag et stykke nord eller vest for Madrid (dvs til provinserne Segovia eller Ávila) for at finde romanske kirker af stenblokke i deres oprindelige kontekst.

San Isidro, som det ruinerede retiro kirke hedder, ligger nu tæt på det hjørne af parken hvor gaderne O´Donnel og Menendez Pelayo mødes. Lige udenfor parken står det på dette hjørne et moderne højhus, Torre de Valencia. Bygningen har sine modstandere, personligt mener jeg dog at den er ret original indenfor sin kategori. (iøvrigt med store PH lamper i indgangshallen) Tårnet danner baggrund på det sidste bilede, hvor højdeforskellen altså også afspejler ca. tusind års tidsforskel.

Fotos er fra i går eftermiddag omkring fem tiden, jeg håber at de også gengiver lidt af det vidunderlige lys.






søndag den 9. januar 2011

Naturen i Madrid i dag

Nedenstående fire naturbilleder er taget i dag ca 35 km vest for byen. Samtlige organismer er lokale.

Det har øset ned uafbrudt hele dagen i går, det meste af i dag ligeså; følgeligt er alt derude godt og grundigt gennembødt. Det meste af året er disse egne ellers knastørre, så de frodige farver fremtryllet af vandet er relativt atypiske. (billederne kommer direkte fra mit kamara; der er ikke pillet ved dem overhoved). Mosset paa klipperne på den foerste foto for eksempel er mørkebrun i den gængse tørre tilstand. Det næste er et nærfoto af en klippe med mos og lav; der ligger også lige et enkelt agern fra en steneg: føden for de berømte sorte iberiske grise der leverer verdens bedste skinke: jamón ibérico, også kaldet jamón de bellota (=agern).

På den tredje billede har vi en del af stammen på en rosmarinbusk (Rosmarinus officinalis), et af de mange velduftende indslag i Madrids natur. Planten er iøvrigt i fuld flor med en masse små nydlige lilla blomster, men jeg mener nu engang at de snoede-fibrede grene er mere imponerende.

Det sidste foto er så stammen på det førnævnte steneg (Quercus ilex). Som det danske navn antyder er der tale om et yderst hårdfør træart der kan klare lidt af hvert. Sjovt nok er den stedsegrøn med små hårde ovale blade; den ligner altså slet slet ikke det man kender som "eg" i Nordeuropa; det nære slægtskab afløres faktisk kun af frugten, der jo er agern på alle slags egetræer. Stammen der her er afbilledet er overbestroeget med diverse lavarter (hovedsageligt Parmelia) samt en lille huesvamp (en art i slaegten Mycena). Laven er tilstede hele året, men huesvampen er meget specifik for netop denne årstid: den er lige nu til at se overalt paa alle stenegestammerne i omegnen.