Vilde Påskeliljer

Påskeliljer der vokser vildt midt i en løs skov omkring 35 km vest for Madrid. Disse er mindre end dem der er fra drivhuse men farven er mere mættet og intens. Mobiltelefonen på det andet foto er sat som målestok.

Området er beskyttet under navnet "Parque Regional del curso medio del Guadarrama". Det underlige er at denne spot hvor billederne er taget (to uger siden) er det eneste sted hvor jeg har set dem i hele omegnen, så jeg funderer stadig over om ikke de måske er bevidst overførte hertil? De nærmeste huse er nu mange kilometer væk, men et par hundrede meter borte er der rester af en bunker fra den spanske borgerkrig (1936-39 - bunkeret er relateret til slaget af Brunete); kunne de tænkes en sammenhæng?

TOLEDO – førstehjælp for ikke at drukne i seværdigheder

De fleste turister kommer til Toledo som en alternativ udflugt fra Madrid. Der findes adskillige guides som skilter med Toledo på en dag, de samme forlag er iøvigt ansvarlige for lær kinesisk på en uge... held og lykke!

Man kan ikke se Toledo på en dag; og paradoxet er at jo mere ihærdigt man prøver, des højere bliver sandsynligheden for at man går fuldkommen glip af den: man får bare benet smadret af at vædde op og ned ad de stiv-stejle gyder, og ens retina overmættes af kurvede linjer samt støvede murbrokker.

Så hvis man ikke har planer om at vende tilbage til det centrale Spanien ved andre lejligheder, anbefaler jeg mindst tre dage i Toledo. Hvis man dog kun har en enkel dag, så er det at min nærværende tekst måske vil hjælpe! Jeg henvender mig til alle der generelt godt lide kunst og historie, og prøver at give en rød tråd. For at finde rundt og identificere de omtalte steder forudsættes det at man anskaffer et kort og en basal guide over byen (eller udøver lidt mere google research på de nævnte steder og printer...). I en blog der hedder Toledo Olvidado er der fantastiske gamle fotos af alle de omtalte monumenter, jeg har linket her en del dertil via hypertekst.

Lad os starte med et afrundet og simplificieret kronologisk overblik over magthaverne. Husk at der under alle disse hærdømmer altid er en meget blandet befolkning.

- Romere: fra omkr. det andet århundrede før Kristi til omkr. det fjerde efter.
- Visigoternes Toledo Kongedømme (500-700)
- Arabere (700-1080)
- Kristen (gen)erobring af Toledo i 1080
- Hovedstaden flyttes til Madrid omkring år 1560

Der er romerske ruiner i byen, men de findes langt bedre andre steder i Spanien, så lad os glemme dem i første omgang.

Fra Visigoterne er noget af bymuren, men der er ikke bevaret en eneste bygning, selv om Toledo engang var deres stolte hovedstad. Til gengæld har vi flere hundrede løse udskårne stenblokke indmuret i senere bygninger. På grund af visigoternes historiske interesse for Toledo (og særstilling i spansk historisk bevidsthed!) samt pga deres sælsomme estetik synes jeg man skal unde sig at se mindst en af disse sten! Nedenunder giver jeg tip til hvor de bedste er henne.

Fra epoken af arabernes herredømme er der foruden store dele af bymuren naturlivis en mase ruiner og genbrugte dele af senere bygninger, men hele, intakte monumenter er der yderst få af; de vigigste er byporte, en lille moske og en lille fæstning langs floden. Det drejer sig om: Puerta de Alfonso VI (også kaldet Puerta de Bisagra antigua i nogle guides); Mezquita eller Ermita del Cristo de la Luz og Torreón del Baño de la Cava. Stort set al det andet man ser som har et ”arabisk smag” er altså af senere datering. Af disse tre monumenter er de første to et absolut must; det tredje kan man godt undlade i første omgang.

Toledo blev (gen)erobret af Castiliens konge Alfonso VI. i 1080. Bemærk det meget tidlige årstal i forhold til Sydspaniens (gen)erobring: Cordoba og Sevilla bliver taget i 1200 tallets første halvdel; og Granada først i 1492; vores by ligger altså for lang tid i overgangszonen mellem kristen og musklimsk interessesfære. Konsekvensen heraf er intens militær aktivitet men også en frugtbar gensidig kulturel påvirkning. Begge disse faktorer har efterladt spor der fornemmes i gadebilledet den dag i dag.

Alle de kirker i Toledo der stammer fra 1100 og 1200 tallet er udført af muslimske muremestre der arbejdede for kristne (eller jøder) i en stil der hedder mudejar, og bærer kraftig præg af traditionerne fra arabisk estetik: muresten som materiale, forskellige slags hesteskobuer på både porte og vinduer; indbyggede glaserede keramik elementer etc. Tårnet på Santo Tomé kirken er nok det mest ”klassiske” eksempel på mudejarstilen; og så har den en af de flotteste visigotiske stenblokke indbygget (ligger relativt højt, tag kiggert med hvis du vil se detaljerne; den vil iøvrigt komme til gode for samme formål i hele byen.) Indvendigt er denne kirke desværre fuldstændig ombygget i en vammel barok; det eneste grund til at gå ind er at se maleriet ”Begravelsen af Conde Orgaz” der er et af de ypperste mesterværker af El Greco.

Hvis man har lyst til at se mudejar interiør så anbefaler jeg kirken San Román, der bruges for tiden som visigotisk museum eller synagogen El Transito; og så er der kirken Santiago Arrabal, der både udvendigt og indvendigt byder på en stilren mudejar oplevelse. Endelig skal jeg nævne byporten Puerta del Sol der er det smukkeste eksempel på stilen indenfor militærarkitekturen. (nogle af monumenterne i denne afsnit er fra senere end 1200, da mudejarstilen bliver ved med at blive brugt)

Ved 13-1400 tallet kommer vi over i gotikken; de mest markante eksempler på denne stilart er katedralen og klostret San Juan de los Reyes. Min anbefaling er at man nøjes med at nyde katedralen udvedigt, gå hele vejen rundt om den for at beundre den fra alle sider og ser alle portene samt tårnet taet fra. Indvendigt er den er absoult ikke uinteressant, men når tiden er knap skal man prioritere, og i min mening er det en anden- eller tredjedags program hvis man skulle have flere dage... Vil man se gotisk interiør anbefaler jeg San Juan de los Reyes; det er meget mindre men yderst intenst.

I 1500 tallet påbegyndes en imperial megalomani, såsom byporten la puerta de Bisagra Nueva rejst af Karl V. der styrede det halve verden fra byen, og det skulle altså de besøgende straks fornemme… Der er ogsaa en smuk og saerpraeget renaissancestil i Toledo fra begyndelsen af dette aarundrede, men lad os lade det ligge for nu.

Hovedstaden flyttes til Madrid omkring år 1560, der følger lige herefter en seriøs omformning af mange bygninger og gader. Hvis man vil fornemme noget af den originale gadeplan anbefaler jeg DETTE kvarter.

For at sammenfatte min anbefaling af et muligt overordnet program på en dag: gå en løs runde der nogenlunde svarer til: Puerta de Alfonso VI (byport) – Santiago Arrabal (kirke) – Puerta del Sol (byport; gå ikke videre lige ud men op af en trappe til hoejre og ind ad den uanseelige port der hedder Valmardon) – Mezquita Cristo de la luz (moske/kapel) – Katedralen (gaa hele vejen rundt om!) – Santo Tomé (kirke) – Synagoga del Tránsito (synagoge) – San Juan de los Reyes (kloster/kirke) – og saa evt slut af med at gaa ned til Tajo floden ved San Martin broen.

Lad være med at gå ind random nogen steder, for cremen af de invendige rum er disse fem:
1. Iglesia de San Roman (mudejar med romanske kalkmalerier + visigotisk museum)
2. Synagoga del Transito (mudejar + sefardí museet)
3. Monasterio San Juan de los Reyes (gotik)
4. Synagoga Santa Maria la Blanca
5. Mezquita Cristo de la luz (en mini version af den store moske i Cordoba; den har 9 smaa kupler der er alle forskellige set nedefra)
Jeg forslaar at man går ind i enten 1 eller 2 som eksempel på mudejar og så i 3 som eksempel på gotik. Hvis man kan overkomme mere så inkluderer man også 4 eller 5 indvendigt; 5 er ret lille.

Hvis man er til et mindre stramt program så anbefaler jeg at man koncentrerer om Puerta de Alfonso VI; Puerta del Sol; Mezquita del Cristo de la Luz og så katedralen hele vejen rundt; resten af tiden bare går på må og få; velvidende om at man umuligt kan se alt kan man lige så godt slappe fuldkommen af efter at have identificeret og beundret disse fire monumenter i bevidst sindstilstand.

Det vigtigste er altid at at nyde detaljerne; når man er traet skal man bare saette sig et sted man synes om og observere derfra stille og roligt.

Har man børn med er der et par tips at hente HER.

*****

billederne: internettet har masser af gode fotos af alle monumenterne; hvis man vil se nyere end dem på Toledo Olvidado skal man bare google videre. De fire billeder jeg her har valgt er slet ikke de mest karakteristiske, men det er netop for ikke at fermentere klichéen... de foerste to er fra katedralen, puerta de los leones, (flamsk gotik); og saa er der et vindue på Santiago Arrabal, (mudejarstil); og til sidst er der et tilbageblik fra på vej ned til Tajo floden, i forgrunden noget af bymuren med en Agave blomst, i det fjerne San Juan de los Reyes, (spansk gotik).

Butikken for britiske produkter i Madrid

"THE THINGS YOU MISS..." - calle de Raimundo Lulio.

Jeg havde desværre ikke tid til at gå ind at chekke hvad det egentlig er for nogle produkter som britter bosat i Madrid kan tænkes at savne fra deres hjemstavn, men vil klart goere det ved næst kommende lejlighed...

c/ Velázquez 16 samt hjoernet lige overfor

C/ Velázquez er efter min mening en af de gader i Madrid med flest imponerende bygninger. Nr. 16 (den foerste foto) er fra 1914.

Mandeltræer i flor, Quinta de los Molinos, Madrid

Min arbejdsplads ligger på udkanten af Madrid midt i et underligt samsurium af virksomme industrihaller, splinternye boligblokke samt kontorer; men så har jeg kun ti minutters gågang til den historiske park som dagens fotos er skudt i under frokostpausen. Det drejer sig om El Parque Quinta de los Molinos ved Metrostop Suances. De første to fotos viser den chamerende indgangsbygning på c/ Alcala 501. Mest kendt er parken dog for sine mange tusinde mandeltræer som netop står i flor i skrivende stund, så resten af indlægets billeder handler om dem.En udførlig beskrivelse af parkens historie på spansk ses her; i en lidt hoppende skrivestil men med megen interesant info som skribenten har fået fortalt af barnebarnet til ham der engag var parkens ejer.

> 200 År på tre fotos og indenfor faa 100 meter - Retiro (2)

• 1. Eneste rest fra den kongelige spanske Retiro-porcelansfabrik (vandpumpen). Fabrikken blev bygget under megen hemmelighedskrammeri, ved brug af et svimlende beløb i slutningen af 1700 tallet; desværre sønderbombet kort efter under napoleonskrigene (af englænderne), da bygningen tjente et militaer-strategisk rolle i franskmaendnenes forsvar. De få producerede porcelansgenstande der eksisterer befinder sig i dag på kongepaladset (Palacio Real) samt paa diverse museer (fx. Museo Arqueologico Nacional)
• 2. Statuen af det faldne engel (La estatua del angel caído)
• 3. El torre del Retiro

Fotos taget lige efter solnedgang, i den blå time, for ca to uger siden.

Naturen i Madrid i dag (2)

Galapagar (33 km vest for Madrid by) i dag.
1. Udtørret enebærtræstub mod himlen over Madrid.
2. Brunmuld (+ en smule gråmuld i bunden) i fyretræstub;
3. Småsø med bizarr undervandslandskab.
4. Generel udsigt mod nord ud over Mahou-familjens privatgrund (der brygger den mest emblematiske øl i den spanske hovedstad); granitklipper med de for bjergarten typiske forvitringsoverflader; buske af Cistus ladanifer (jara), i det fjerne de snedækkede Guadarrama-bjergkæde.

Egyptisk Tempel i Madrid

Original Egyptisk tempel bygget omkring 200 f.Kr. i Nubien, pillet ad i over 1300 blokke i 1961 samt flyttet og genopbygget-restaureret i Madrid i 1970. Det er en gave fra den Egyptiske stat til den Spanske som tak for ydet hjaelp med at redde monumenter fra oversvoemmelse som konsekvens af en vandreservoiretablering.

Man kan komme ind at se den indvendigt, hvor der bl.a. er en del reliever.

HER er der et billede paa sit oprindelige lokalitet; og DENNE tekst paa spansk er en kritisk gennemgang af sit oprindelse, hav af proevelser, genopbygning og forvaltning.

Bygningens navn er El Templo de Debod.

Romansk kirkeruin i Madrid - Retiro (1.)

Retiro-parken i Madrid, i sit fulde navn Jardines del buen Retiro, tæller utvivlsomt blandt cremen af Europas historiske parker. Grundlagt i det XVII århundrede, er der tale om kongens have der på et tidspunkt er brevet åbnet for det brede publikum; den er kæmpestor og yderst divers.

Et af mine ynglingshjørner i parken er det romanske kirkeruin hvor billederne fra dagens indlæg er taget. Det drejer sig om de eneste arkitektoniske rester af denne stilart i Madrid, og det er faktisk lidt snyd at de står her: Ruinen er nemlig brevet overført til hovedstaden i 1862 fra en landsby i regionen Ávila.
På sit oprindelige ståsted var kirken opført i det XI. årh. i rød sandsten; i skrivende stund er det kun porten og et stykke af muren med to vinduer der er bevarede, men selv disse få rester bærer soleklar præg af stilarten: Enkle, klare linjer med buen som grundelement, udført med militæragtigt robusthed, og diverse fantasivæsener på søjletoppene.

Der er en god grund til mangel på anstændige romanske bygninger både i Madrid (by & autonom region) samt i hele den del af Spanien der ligger til syd herfor. Toledo (og Madrid der dengang var en ubetydlig provinsby) blev erobret af de kristne tropper omkring år 1080, men for mere end hundrede år til var det hovedsageligt muslimske murere og byggemestre der stod for at rejse kirker i omegnen. De arbejdede med muresten som materiale i det såkaldte mudejarstil, med kraftig rod i deres egen muslimske formverden. Da “nordens vinde” for alvor tog over i at angive tonen for byggeestetikken heromkring, har Europa skiftet til gotik. Som konsekvens skal man i dag et stykke nord eller vest for Madrid (dvs til provinserne Segovia eller Ávila) for at finde romanske kirker af stenblokke i deres oprindelige kontekst.

San Isidro, som det ruinerede retiro kirke hedder, ligger nu tæt på det hjørne af parken hvor gaderne O´Donnel og Menendez Pelayo mødes. Lige udenfor parken står det på dette hjørne et moderne højhus, Torre de Valencia. Bygningen har sine modstandere, personligt mener jeg dog at den er ret original indenfor sin kategori. (iøvrigt med store PH lamper i indgangshallen) Tårnet danner baggrund på det sidste bilede, hvor højdeforskellen altså også afspejler ca. tusind års tidsforskel.

Fotos er fra i går eftermiddag omkring fem tiden, jeg håber at de også gengiver lidt af det vidunderlige lys.

Naturen i Madrid i dag

Nedenstående fire naturbilleder er taget i dag ca 35 km vest for byen. Samtlige organismer er lokale.

Det har øset ned uafbrudt hele dagen i går, det meste af i dag ligeså; følgeligt er alt derude godt og grundigt gennembødt. Det meste af året er disse egne ellers knastørre, så de frodige farver fremtryllet af vandet er relativt atypiske. (billederne kommer direkte fra mit kamara; der er ikke pillet ved dem overhoved). Mosset paa klipperne på den foerste foto for eksempel er mørkebrun i den gængse tørre tilstand. Det næste er et nærfoto af en klippe med mos og lav; der ligger også lige et enkelt agern fra en steneg: føden for de berømte sorte iberiske grise der leverer verdens bedste skinke: jamón ibérico, også kaldet jamón de bellota (=agern).

På den tredje billede har vi en del af stammen på en rosmarinbusk (Rosmarinus officinalis), et af de mange velduftende indslag i Madrids natur. Planten er iøvrigt i fuld flor med en masse små nydlige lilla blomster, men jeg mener nu engang at de snoede-fibrede grene er mere imponerende.

Det sidste foto er så stammen på det førnævnte steneg (Quercus ilex). Som det danske navn antyder er der tale om et yderst hårdfør træart der kan klare lidt af hvert. Sjovt nok er den stedsegrøn med små hårde ovale blade; den ligner altså slet slet ikke det man kender som "eg" i Nordeuropa; det nære slægtskab afløres faktisk kun af frugten, der jo er agern på alle slags egetræer. Stammen der her er afbilledet er overbestroeget med diverse lavarter (hovedsageligt Parmelia) samt en lille huesvamp (en art i slaegten Mycena). Laven er tilstede hele året, men huesvampen er meget specifik for netop denne årstid: den er lige nu til at se overalt paa alle stenegestammerne i omegnen.

Gotik på fuld drøn, San Juan de los Reyes, Toledo

Over 1000 års forskellige europæiske byggestilarter er representerede i Toledo, og for mange af dem drejer det sig om creme de là creme indenfor kategorien. ”El Monastero de San Juan de los Reyes”, et kloster hvis opførsel er påbegyndt i 1476 på initiativ af det spanske kongepar Fernando og Isabel, er således noget af det ypperste der findes indenfor flamsk inspireret sengotik på spansk jord.
Gotikken var det dominerende stil i hele Europa i 1300 tallet. Hen imod slutningen af 1400 tallet var der dog allerede godt tændt for renaissancens vinde i Italien; så ved valget af gotik kan man tale om en ”klassisk” estetik for klostret allerede på opførselstidspunktet. Ikke desto mindre har bygningens linjer en ”renhed” der den dag i dag stadig er friske og overvældende. Mange betragter stedet som det smukkeste kirke i Toledo, så selv om man kun er her for en dag skal man unde sig et besøg. Der er lagt mange fotos på internettet af de store træk (go google!); jeg har valgt at vise her detaljer af det fine dekoration mejslet i sten. Den med vindruer er fra inde i kirken, alle de andre er fra gården.

Toledo med børn

Umiddelbart skulle man tro at Toledo med børn er lidt af en udfordring. Turistkontoret har i hvert fald ikke været mig til stor hjælp, og de få lejepladser der findes er relativt usle.
Man kan godt hive dem med rundt i gaderne et stykke tid, men så er der er nødt til at være noget de ser frem til som pirrer tilpas deres fantasi.
For mig at se er der to oplagte programmer der kan tjene som ”gulerod”, som voksne iøvrigt kan nyde lige så; en der går op og en der går ned.
OP: San Ildefonso kirken; på spansk ”Iglesia de san Ildefonso” også kaldet ”La Iglesia de los Jesuitas”. Selve kirken er kunsthistorisk set ikke det store brag sammenlignet med al det andet i byen; men den er det eneste der tillader opstigen hver dag. Der er to tårne, man kan komme over fra den ene til den anden via en sikker gang oppe på taget. Udsigten over byens tage + al det omgivende landskab er storslået, samtidigt med at der er en portion eventyr indlagt – dog absoulut ingen fare.











NED: Flodbredden: der er en sti der går rundt om byen langs med Tajo, på visse kort er den mærket som ”Senda Ecologica”. Jeg anbefaler at man går ned ved broen ”Puente de San Martin” (foran Jødekvarteret, det 700 år gamle bro er i sig selv absoult seeværdig!) og begynder at gå mod strømretningen (dvs hen imod den anden historiske bro, ”Puente Alcantara”). Efter 15-20 minutters let gang kommer man til et sted med græs og bænke, her kan man slå lejr for en tid.
Bortset fra den overvældende ”opsigt” på byen er nærheden af rindende vand altid et hit; børnene skal nok selv finde på underholdning, I skal bare slappe af og holde lidt øje med at de ikke kommer alt for meget til skade (=undgå at de klatrer hæftig højt på klipperne).
Som potentiel bonus program gør jeg opmærksom på ”la Cueva de Hercules” i et blindgyde bag katedralen kaldet ”callejon de San Gines”, med adgang til urgamle underjordiske gange; desværre er det lidt on and off med åbningstider, så check om det er tilgængeligt lige når I er der før du fortæller dine børn om det, for at undgå unødig skuffelse.

Porte og Gitterværk i Madrid (1)

Disse fotos er taget ved solopgang på tre huse i et af Madrids pæne kvartere: Calle Sagasta 33, 34 og Plaza Alonso Martinez 2. Det er blot et par (relativt) tilfældige eksempler på den overvældende detaljerigdom på Madrids porte og gitterværk; disse er fra slutingen af det XIX aarhundrede / starten af det XX.
















Da jeg er fan af emnet vil der komme mere af den slags i fremtidige posts.

Som afsluttende perspektiverende kommentar for i dag: et originalt mønster/motiv der er gentaget et vist antal gange over et overflade er ikke blot til pynt. Der er snarere tale om et "kendemærke", der både har sine rødder og er identitetsskabende for sine omgivelser.